I årtusinder er mennesket blevet næret af naturen. Kød var en del af den næring for mange, men sjældent på bordet hver  Pernilledag og den kvalitet der landede i munden på vores forfædre – havde levet et eget liv, havde en egen cyklus og et eget værd.

I dag ser de færreste HVAD de spiser. Vi tillægger det ingen sjæl og de omkostninger der følger med er store. På det nære plan og i den store sammenhæng: For helbredet, samvittigheden, de dyr der er en del produktionen og den jord, vores jord, hvor balancen ikke længer balancerer.

Men vi kan gøre en forskel. Gribe en enkelt dag om ugen og sætte et helt andet fokus. Gøre mandagen til en kødfri dag og på den måde være en del af et fællesskab, der rækker længere end egne behov.

I bondesamfundet havde man ’grøddage’. Lad os bruge den kødfrie dag til at  genindføre ’grød’dagen og/eller … ’grønt’ dagen? Sige til os selv, at nu gør vi noget ekstra godt. Giver systemet lidt ro og tilfører vores helbred lidt af al den mangfoldighed vi ellers er i fare for at gå glip af, fordi de fleste af os kører i nogle faste rutiner.

 Erstatter det vi ’plejer’ med en ny vilje … viljen til at ændre det, vi nu ved ikke længere er gangbart og med en respekt for det vi ved, vi er en del af.

Erstatter ’have’ med at ’give’.

Vanen med en anden vej.

En bedre vej.

Med venlig hilsen
Pernille Aalund
http://pernilleaalund.com/hosted/pernille.png